At holde gården ren og pæn er en fælles opgave

Her i gården skal der være plads til alle. Derfor er det god stil at huske på, at vi alle skal bidrage til en ren og pæn gård. En generel rettesnor er, at al affald skal efterlades i containere, der kan lukkes. Er der ikke plads i din yndlingscontainer, er der sikkert en anden container i gården, du kan bruge.

Cigaretskodder og flasker

Cigaretter skal skoddes, og derefter smides i skraldespandene. Skodder skal ikke smides på stierne, i græsset, i sandkasserne eller smides ud ad vinduerne. Det samme gælder flasken med vin, du har nydt i gården. Det er dejligt, at du hygger dig, men det er ikke fedt for de næste, der skal rydde op efter dig dagen efter.

Fyldte containere

Er containerne i dit nærmeste skur fyldt, findes der flere skraldeskure i gården, som du bedes benytte dig af. Containerne skal ALTID kunne lukkes. Er alle plastik-, pap-, glas- og andre specialcontainere fyldt op, bedes du benytte de ”almindelige” containere frem for at proppe de containere, der ikke har plads til mere affald. Vi foretrækker alle at passe på miljøet, men risikerer ikke at få tømt vores containere, hvis reglerne ikke er overholdt.

Storskrald

Storskrald må KUN sættes i storskraldsskuret ved Vesterbrogade 122. Hold venligst orden i storskraldsrummet og lad være med at sætte mere ind i rummet, end der er plads til, ellers risikerer vi, at renovationsfolkene ikke vil tømme skuret. Skuret tømmes hver onsdag.

OBS: Har du noget, du mener er for godt til at smide ud, og andre kan få glæde af, så stil det alligevel i storskrald, tag evt. et billede af det og post det i vores facebook-gruppe (søg efter Gule Hest Kareens Gårdlaug på facebook). Så slipper vi andre for at rydde op efter dig, hvis der ikke er nogle interesserede. Alternativt findes der flere byttestationer i København, hvor møbler kan afsættes.

Farligt affald

Farligt affald kan efterlades i storskraldsskuret. Farligt affald skal være låst inde, så efterlad det i skuret, og så vil gårdmanden sørge for at få det låst inde.

Pap-containere

Pap skal foldes og tømmes for f.eks. plastik, inden det smides i plastik-containerne. Ligesom de øvrige containere skal pap-containerne kunne lukkes, så lad venligst være med at fylde mere i, end der er plads til. Pap må heller ikke efterlades ovenpå låget.

Affald fra håndværkere

Har du haft besøg fra håndværkere, der skal af med affald, er det dit/din forenings ansvar at skille sig af med affaldet korrekt. Affaldet skal ikke efterlades et tilfældigt sted i gården.


Med en lille indsats fra os alle, kan vi sammen nå langt!

Bestyrelsen, Gule Hest Gårdlaug